Hvorfor MR-Scanning?
MR-scanning er en af de bedste metoder til at påvise sygdomme og ikke mindst understøtte den kliniske undersøgelse.
På Aalborg Privathospital tilbyder vi MR-scanning i forbindelse med den kliniske undersøgelse ved speciallægen, eller du kan blive henvist udelukkende til MR-scanning.

Ingen ventetid
Undgå lange ventetider og få hurtigt klarhed over din sundhedstilstand.
Topmoderne faciliteter
Vores faciliteter er indrettet med fokus på kvalitet og professionalisme.
Præcision og ekspertise
Vores specialister er erfarne og står klar til at sikre den bedst mulige oplevelse.
FRA START TIL SLUT
Hvad kan du forvente?
Vi forstår, at der ofte opstår mange spørgsmål og usikkerhed i forbindelse med en MR-scanning. Derfor er det vores højeste prioritet, at du føler dig tryg og godt informeret hele vejen igennem. Vi er her for at støtte dig fra start til slut, så du ved præcist, hvad du kan forvente.
Nedenfor kan du se hele forløbet for en MR-scanning hos Aalborg Privathospital trin for trin, så du føler dig tryg og forberedt fra start til slut.
Når du ankommer til Aalborg privathospitalet:
- Du skal henvende dig hos sekretærerne på 2. sal og de vil informere dig videre.
Før scanningen begynder, skal du:
- Sørg for, at der ikke er metal i dit tøj.
- Fjerne alle metalgenstande, herunder smykker, ure, høreapparater, briller og hårnåle.
- Hvis der skal bruges kontrastmiddel, vil du muligvis få lagt en intravenøs kanyle i armen. Kontrastmidlet hjælper med at fremhæve specifikke strukturer i kroppen såsom blodkar eller betændte områder.
Når du er klar:
- Du bliver bedt om at ligge ned på et bord, der kan glide ind og ud af scanneren. Det er vigtigt, at du ligger helt stille under hele scanningen for at få klare billeder.
- Hvis du har klaustrofobi eller føler dig nervøs, kan du bede om en beroligende tablet på forhånd som du skal have fra egen læge.
- Du vil få ørepropper eller høretelefoner, da scanneren laver høje banke- og summelyde under undersøgelsen.
MR-scanningen starter, når bordet glider ind i scanneren:
- MR-maskinen består af en stor, cylinderformet tunnel, og du vil ligge inden i denne, mens scanningen foretages.
- Personalet, som styrer maskinen, vil befinde sig i et separat kontrolrum, men du kan kommunikere med dem via en mikrofon og højttaler i maskinen.
- MR-scanneren bruger magnetfelter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre organer, muskler, led og andre væv.
- Scanningen kan vare fra 30 til 60 minutter, afhængig af hvilke dele af kroppen der undersøges. I denne tid skal du ligge helt stille, og du vil høre forskellige høje lyde fra maskinen.
Når scanningen er færdig:
- Bordet glider ud af scanneren, og personalet hjælper dig med at komme op at stå.
- Hvis der blev brugt kontrastmiddel fjernes kanylen, og du kan opleve let ubehag i armen.
- Du kan normalt vende tilbage til dine daglige aktiviteter med det samme, medmindre du har fået en beroligende tablet, i hvilket tilfælde du kan blive bedt om at hvile lidt, inden du forlader klinikken.
Efter scanningen:
- De billeder, der blev taget under MR-scanningen, vil blive analyseret af en radiolog (en læge, der er specialiseret i billeddiagnostik).
- Aalborg Privathospital sender en rapport med resultaterne til den læge, der henviste dig til scanningen. Dette kan tage op til 5 hverdage.
- Din henvisende læge vil derefter kontakte dig for at gennemgå resultaterne og planlægge det næste skridt i din behandlingsplan.
Vi står klar til at hjælpe dig
Har du spørgsmål om MR-scanning?
Hos Aalborg Privathospitalet er vi dedikerede til at give dig den bedst mulige oplevelse. Vores team står klar til at sikre, at du føler dig tryg og velinformeret gennem hele din behandlingsforløb.
E-mail: mail@aalborgph.dk
Tlf. 6917 7171
Aalborg Privathospital
Gasværksvej 4, 2.
9000 Aalborg

Ofte stillede spørgsmål
En MR-scanning (Magnetisk Resonans-skanning) er en medicinsk undersøgelse, der bruger magnetfelter og radiobølger til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre strukturer.
Der er normalt ingen bivirkninger ved selve MR-scanningen. Hvis du får kontrastmiddel, kan der være en lille risiko for en allergisk reaktion, men det er sjældent.
Du skal fjerne alle metalgenstande såsom smykker, briller, høreapparater og metalspænder. Informér personalet, hvis du har metalimplantater, pacemaker, eller andre medicinske anordninger.
Normalt behøver du ikke at faste, medmindre du har fået specifikke instruktioner om det. Hvis der bruges kontrastmiddel under scanningen, kan du muligvis blive bedt om at faste.
Det afhænger af typen af metal og hvor det er placeret. Nogle implantater og pacemakere kan være kontraindikationer, mens andre moderne implantater kan være sikre. Du skal altid informere lægerne om eventuelle metalimplantater.
Nogle føler det ubehageligt i det trange rum i MR-scanneren. Hvis du er bekymret for klaustrofobi, kan du tale med din egen læge om beroligende medicin eller andre muligheder, der kan hjælpe.
Resultaterne er normalt klar inden for 10 hverdage, og du vil blive kontaktet, når de er klar.
Du vil ligge på et bord, der glider ind i MR-scanneren. Maskinen vil lave høje lyde, men du får normalt ørepropper eller høreværn. Det er vigtigt at ligge stille, så billederne bliver klare.
Nej, en MR-scanning er helt smertefri.
Varigheden afhænger af, hvad der skal scannes, men typisk varer en MR-scanning mellem 20 og 45 minutter.
På grund af de stærke magnetfelter er det ikke tilladt at medbringe en pårørende eller ledsager.
Læs mere om...
